← Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

§ Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester · kapitel 16 af 37

Kapitel 16 – Krav til udbydere af kabel-tv

LOV nr 169 af 03/03/2011

§ 51. En udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke inden for samme retlige enhed drive sine kabel-tv-net og øvrige offentlige elektroniske kommunikationsnet, hvis udbyderen

  1. har særlige rettigheder på telekommunikationsområdet,

  2. indtager, hvad der efter konkurrenceloven svarer til en dominerende stilling på en væsentlig del af det samlede marked for offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentlige telefonitjenester, og

  3. driver et kabel-tv-net, som er etableret på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder inden for samme geografiske område.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan, når der er tilstrækkelig konkurrence på det særskilte marked for udbud af infrastruktur og tjenester på abonnentniveau, fastsætte nærmere regler om, at kravet i stk. 1 ikke finder anvendelse.