Spilleloven § 59
§ 59. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder eller arrangerer spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt formidler deltagelse i spil uden tilladelse, jf. stk. 1.
Stk. 3. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel i 1 år.
Stk. 4. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der udbyder pyramidespil, jf. § 24, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Strafansvaret efter 1. pkt. gælder også for udbud, der finder sted i udlandet, i det omfang udbyderen og de personer, spillet udbydes til, er bosat i Danmark.
Stk. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
-
overtræder § 13, stk. 3, § 15, § 16, § 20, § 21, § 22, § 23, § 28, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, § 30, § 34, stk. 1 og 3, § 35, § 36, stk. 1, § 37, § 38, stk. 1 og 3, § 39, stk. 1 og 3, § 40, § 43 og § 47, stk. 2-4,
-
stiller lokaler til rådighed for afvikling af spil, der ikke har tilladelse efter denne lov,
-
tilsidesætter vilkår fastsat efter § 32,
-
reklamerer for spiludbydere, der ikke har tilladelse efter denne lov,
-
i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i et spil, der har tilladelse efter denne lov, uden tilladelsesindehaverens godkendelse eller
-
søger erhverv ved spil, der ikke har tilladelse.
Kilde: Retsinformation.dk