Spilleloven § 53

§ 53. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse af en repræsentant, på grund af at repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller ikke længere har bopæl eller er etableret her i landet, jf. § 30, stk. 3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet.

Stk. 2. Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse af en repræsentant, på grund af at repræsentanten har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

Kilde: Retsinformation.dk