← Spilleloven

§ Spilleloven · kapitel 15 af 26

Kapitel 2 – Definitioner

LOV nr 848 af 01/07/2010

§ 5. I denne lov forstås ved:

  1. Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

  2. Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

  3. Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

  4. Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

  5. Klasselotteri: Lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse.

  6. Puljevæddemål: Væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne.

  7. Gevinstgivende spilleautomater: Mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren kan vinde en gevinst.

  8. Onlinespil: Spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.

  9. Landbaserede spil: Spil, der indgås, ved at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk.