Lov om pantebrevsselskaber § 9

§ 9. Finanstilsynet inddrager et pantebrevsselskabs tilladelse, hvis

  1. selskabet anmoder herom,

  2. selskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,

  3. selskabet ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 5, § 24, stk. 2, og § 4,

  4. selskabet ikke længere har ansat en person, som er ansvarlig for handelen med pantebreve, og som opfylder kravene i § 5,

  5. der ikke udøves virksomhed omfattet af loven i en periode på over 12 måneder,

  6. Finanstilsynet har påbudt pantebrevsselskabet at afsætte direktøren eller den for pantebrevshandelen ansvarlige person og påbuddet ikke er efterkommet inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3, eller

  7. Finanstilsynet har påbudt et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv og påbuddet ikke er efterkommet, jf. § 14, stk. 2 og 3.

Kilde: Retsinformation.dk