Lov om pantebrevsselskaber § 16
§ 16. Som part i forhold til Finanstilsynet anses fysiske eller juridiske personer, som Finanstilsynets afgørelser truffet i medfør af denne lov eller regler udstedt med hjemmel i denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende, anses desuden
-
den, der driver et pantebrevsselskab uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1,
-
et selskab, der ansøger om tilladelse til at udøve handel med pantebreve, jf. § 3,
-
et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion eller den person, som er ansvarlig for handelen med pantebreve, når tilsynet nægter et selskab tilladelse, jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen, jf. § 9, og
-
en fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til bedømmelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 17.
Kilde: Retsinformation.dk