Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål § 3
§ 3. Kulturministeriets midler anvendes således:
-
7,19 pct. til Team Danmark,
-
23,77 pct. til Danmarks Idræts-Forbund,
-
21,66 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,
-
3,23 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund,
-
6,91 pct. til Lokale- og Anlægsfonden,
-
7,76 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond,
-
24,15 pct. til kulturelle formål,
-
4,06 pct. til landsdækkende almennyttige formål og
-
1,27 pct. til andre almennyttige formål.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1-4, nævnte puljer fordeles af de pågældende organisationer.
Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 5, nævnte pulje fordeles af fondens bestyrelse. Bestyrelsen består af 1 medlem udpeget af Danmarks Idræts-Forbund, 1 medlem udpeget af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, 1 medlem udpeget af Dansk Firmaidrætsforbund, 1 medlem udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd, 1 medlem udpeget af Friluftsrådet og 4 medlemmer udpeget af kulturministeren. Kulturministeren udpeger formanden. En repræsentant for KL tilknyttes bestyrelsen som tilforordnet.
Stk. 4. Den i stk. 1, nr. 6, nævnte pulje fordeles af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, jf. § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 5. De i stk. 1, nr. 7 og 9, nævnte puljer fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Stk. 6. Den i stk. 1, nr. 8, nævnte pulje fordeles af kulturministeren. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for fordeling af puljen, herunder regler om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang.
Kilde: Retsinformation.dk