Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål § 12

§ 12. Danske Spil A/S indbetaler til Økonomistyrelsen hver den 30. juni og 31. december a conto halvdelen af de i § 1, stk. 1, 1. pkt., nævnte overskud, der forventes at fremkomme for det pågældende regnskabsår. Danske Spil A/S indbetaler det endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til acontoindbetalingerne til Økonomistyrelsen i marts måned efter regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalingerne for et regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjorte overskud, tilbagebetaler Økonomistyrelsen differencebeløbet til Danske Spil A/S.

Kilde: Retsinformation.dk