Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild § 18

§ 18. Den driftsansvarlige, jf. § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagt opstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 2. Hvis den del af en ejendom, som udsættes for værditab, er erhvervet af miljøministeren i henhold til § 15, stk. 1 og 2, inden opstilling af den første vindmølle på testcenteret, bortfalder krav om betaling for værditab for den pågældende ejendom.

Stk. 3. Ejeren af en ejendom, hvis krav på betaling af værditab er bortfaldet, fordi værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi, kan anmode taksationsmyndigheden om genoptagelse af afgørelsen, hvis en efterfølgende delvis ekspropriation i henhold til § 15 inden opstilling af den første mølle medfører, at værditabet herefter vurderes til at kunne overstige 1 pct. af ejendommens værdi. Anmodning om genoptagelse skal indsendes til Energinet.dk, inden 4 uger efter at der er truffet afgørelse om ekspropriation.

Stk. 4. Ved annoncering m.v. efter § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal det lægges til grund, at der opstilles syv vindmøller hver med en totalhøjde på 250 m.

Kilde: Retsinformation.dk