Godtgørelsesloven § 2

§ 2. Deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, når de

  1. har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende og

  2. ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den pågældende de sidste 5 år.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser, der følger af stk. 1, herunder krav til den beskæftigelse, som berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer, der er uden beskæftigelse i Danmark, jf. stk. 1, nr. 1, kan opnå tilskud til befordring.

Kilde: Retsinformation.dk