Godtgørelsesloven § 12

§ 12. Når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger til godtgørelse eller tilskud til befordring, skal ansøgning om godtgørelse eller tilskud til befordring indgives af arbejdsgiveren. I andre tilfælde kan arbejdsgivere indgive ansøgning om godtgørelse eller tilskud til befordring efter fuldmagt fra den pågældende deltager.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger arbejdsgivere skal give deltagere i forbindelse med indgivelse af ansøgning om godtgørelse eller tilskud til befordring efter stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk