Lov om midlertidig statsgaranti for udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere § 5

§ 5. Ansøgning om garanti indgives af det långivende pengeinstitut til Vækstfonden senest den 31. december 2010.

Stk. 2. Pengeinstituttets ansøgning skal indeholde oplysninger om følgende:

  1. Rejseudbyderens eller rejseformidlerens tab opgjort efter § 4, stk. 2, og dokumentation herfor.

  2. Pengeinstituttets kreditvurdering af rejseudbyderen eller rejseformidleren.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgningsproceduren og krav til ansøgningen, herunder om indsendelse af finansielle nøgletal fra den pågældende rejseudbyder eller rejseformidler, der er nødvendige for behandling af ansøgningen.

Kilde: Retsinformation.dk