Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. § 7
§ 7. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, gælder lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. §§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) gælder tilsvarende for den undervisning, der er nævnt i stk. 1, bortset fra for grundfag fra erhvervsuddannelsen.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om prøver og eksamen for den undervisning, der er nævnt i stk. 1, herunder om udstedelse af eux-bevis. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 4. Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, kan rådgive undervisningsministeren om den undervisning, der er nævnt i stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk