Sydslesvigloven § 22
§ 22. Loven træder i kraft den 1. april 2010.
Stk. 2. Sydslesvigudvalget nedsættes efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden. Indtil udvalget er nedsat, varetages dets funktioner af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig.
Stk. 3. Lovens kapitel 3 om tilskud og lån finder først anvendelse på tilskud og lån, der udbetales fra og med finansåret 2011. For aflæggelse af regnskab vedrørende tilskud og lån, der er udbetalt i henhold til finansloven for 2010, gælder bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 om regnskab og revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsministeriet.
Stk. 4. § 11, stk. 1, nr. 1, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.
Stk. 5. § 11, stk. 1, nr. 5 og 6, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.
Stk. 6. § 11, stk. 1, nr. 7, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.
Givet på Marselisborg Slot, den 29. marts 2010
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Tina Nedergaard
Kilde: Retsinformation.dk