§ Jobpræmieloven · kapitel 2 af 6
Kapitel 2 – Administration
LOV nr 1593 af 22/12/2010
§ 8. Kommunen skal orientere de personer, der efter § 1, stk. 1, kan være berettiget til at få udbetalt jobpræmie. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder et standardbrev, som kommunen skal anvende.
Stk. 2. Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for forvaltningen af jobpræmieordningen, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.
§ 9. Flytter en person, som er omfattet af forsøgsordningen, til en anden kommune, skal fraflytningskommunen orientere tilflytningskommunen om, at den overtager forpligtelsen til at udbetale jobpræmie for personen.