Privatvejsloven § 53

§ 53. Hvis kommunalbestyrelsen sørger for at udføre et istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejde, jf. § 55, stk. 1, 3 eller 4, kan kommunalbestyrelsen ved opgørelsen af udgifterne medregne et administrationstillæg på højst 9 pct. af udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan ikke medregne renter.

Stk. 2. Endvidere kan kommunalbestyrelsen medtage eventuelle udgifter til anden sagkyndig bistand efter regning.

Stk. 3. Transportministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af det i stk. 1 nævnte administrationstillæg, herunder om, at kommunalbestyrelsen ved fordelingen af administrationstillægget skal tage hensyn til, om og i hvilket omfang den enkelte bidragspligtige grundejer ved medlemskab af en grundejerforening eller på anden måde har medvirket til at reducere udgifterne til administration af det pågældende arbejde, således at disse grundejere kan pålægges en forholdsmæssig mindre andel.

Afdragsvis betaling

Kilde: Retsinformation.dk