§ Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. · kapitel 8 af 8
Kapitel 4 – Ikrafttræden m.v.
LOV nr 1532 af 21/12/2010
§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. De hidtil gældende regler finder anvendelse på sager udtaget til teknisk revision før lovens ikrafttræden. Tilsvarende finder de hidtil gældende regler for Ankenævnet for Huseftersyn anvendelse på klager over tilstandsrapporter indgivet til Ankenævnet for Huseftersyn før lovens ikrafttræden.
§ 18. Nævnet evalueres senest 3 år efter lovens ikrafttræden.
§ 19. I lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 28. september 2007, foretages følgende ændringer:
-
I § 4, stk. 1, ændres », der er godkendt ved beskikkelse eller certificering, jf. stk. 2,« til: »beskikket hertil efter lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v.«
-
§ 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om virksomheden som bygningssagkyndig, herunder om den bygningssagkyndiges undersøgelse til brug for udarbejdelsen af en tilstandsrapport, og regler om den bygningssagkyndiges vederlag.«
-
§ 4, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
-
§ 4, stk. 5, ophæves.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2010
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
Officielle noter
- Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. december 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, side 36).