← Lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

§ Lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse · kapitel 5 af 7

Kapitel 5 – Opfølgning

LOV nr 113 af 01/02/2010

§ 11. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om regnskaber og revision vedrørende aktiviteter, hvortil fondens midler anvendes, om offentliggørelse af resultaterne af de aktiviteter, som fonden har tildelt midler, m.v.

§ 12. Økonomi- og erhvervsministeren fører tilsyn med anvendelsen af fondens midler og kan fastsætte regler om, at personer og virksomheder, der modtager midler fra fonden efter denne lov, skal afgive alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for kontrol og tilsyn m.v.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om evaluering af fondens virke.

§ 13. Tildelte midler kan kræves helt eller delvis tilbagebetalt, hvis vilkårene for afgørelsen om tildeling af midler ikke overholdes. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige oplysninger i forbindelse med afgørelsen om tildeling af midler. Tildelte midler kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren ikke overholder regler i loven eller regler fastsat i medfør af loven.