Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 5
§ 5. Ansøgning om indskud af hybrid kernekapital skal indsendes til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ansøgningen skal indeholde følgende:
-
En redegørelse fra kreditinstituttet om instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter.
-
En opgørelse af kreditinstituttets individuelle solvensbehov.
-
En revideret årsrapport for 2008 og det seneste kvartalsregnskab.
-
En udtalelse fra kreditinstituttets godkendte revisor.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgningskrav, udtalelsen fra revisor og behandlingen af ansøgningerne.
Stk. 3. Et kreditinstitut, der ansøger om hybrid kernekapital, er forpligtet til at orientere Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis der i perioden mellem ansøgningstidspunktet og tidspunktet for aftaleindgåelsen sker væsentlige ændringer i instituttets økonomiske forhold.
Kilde: Retsinformation.dk