← Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

§ Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter · kapitel 5 af 6

Kapitel 5 – Tilsyn og sanktioner

LOV nr 67 af 03/02/2009

§ 12. Økonomi- og Erhvervsministeriet fører tilsyn med, at kreditinstitutterne overholder de vilkår, som gælder for statens tegningsgaranti efter § 6 og kapitalindskud efter § 8.

Stk. 2. Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejder hvert halve år en samlet redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne.

§ 13. Hvis et kreditinstitut overtræder vilkårene for tegningsgaranti, jf. § 6, eller de betingelser og vilkår for kapitalindskud, som følger af § 8, kan Finanstilsynet udstede en advarsel til det pågældende kreditinstitut, afsætte bestyrelsesmedlemmer i det pågældende institut eller påbyde instituttet at afsætte en direktør i det pågældende institut.