Lov om radiofrekvenser § 18
§ 18. Vilkår som nævnt i § 16, stk. 3, 3. pkt., kan maksimalt udstrækkes til at gælde 1 år, efter at det i tilladelsen fastsatte krav til geografisk og befolkningsmæssig dækning samt udbygning af net er opnået. Sådanne vilkår skal dog minimum gælde i 2 år efter udstedelse af tilladelsen.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan uanset stk. 1 ved udstedelse af tilladelserne fastsætte vilkår om dækning eller udbygning for hele tilladelsesperioden, hvis det samlede antal tilladelser, som udstedes til en bestemt anvendelse, sammen med det øvrige udbud af eventuelle konkurrerende tjenester ikke efter IT- og Telestyrelsens vurdering sikrer tilstrækkelig konkurrence på det relevante marked.
Stk. 3. Hvor der er fastsat vilkår i medfør af stk. 2, kan IT- og Telestyrelsen i løbet af tilladelsesperioden træffe afgørelse om, at vilkårene ophæves. En ophævelse af vilkårene forudsætter, at den i stk. 1 fastsatte periode er forløbet, og at IT- og Telestyrelsen vurderer, at udviklingen i den samlede konkurrencesituation berettiger ophævelsen.
Varighed og fornyelse
Kilde: Retsinformation.dk