Lov om radiofrekvenser § 16
§ 16. IT- og Telestyrelsen fastsætter ved udstedelse af tilladelser efter offentligt udbud, jf. § 11, vilkår svarende til de vilkår, der er fastsat for udbuddet i medfør af § 9, stk. 3, nr. 3, og § 11, stk. 3.
Stk. 2. Indkommer der færre tilbud end det antal tilladelser, der udbydes, udsteder IT- og Telestyrelsen tilladelser til den eller de parter, der har afgivet tilbud, som opfylder de fastsatte forudsætninger for deltagelse i udbuddet. For sådanne tilladelser fastsættes udelukkende vilkår som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Hvis antallet af tilbud svarer til eller overstiger det antal tilladelser, der udbydes, udsteder IT- og Telestyrelsen tilladelser til den eller de parter, der har afgivet tilbud, som opfylder de fastsatte forudsætninger for deltagelse i udbuddet. For sådanne tilladelser fastsættes vilkår som nævnt i stk. 1, herunder krav til geografisk og befolkningsmæssig dækning samt udbygning af net. Derudover fastsættes vilkår på baggrund af det tilbud, som tilbudsgiveren har afgivet.
Stk. 4. IT- og Telestyrelsen efterkommer anmodninger fra indehavere af tilladelser udstedt på baggrund af et tidligere afholdt offentligt udbud om, at vilkårene for den pågældende tilladelse fastsættes til de minimumskrav, der var gældende for det tidligere afholdte offentlige udbud, hvis IT- og Telestyrelsen efter afholdelse af en ny auktion eller gennemførelse af et nyt offentligt udbud over tilladelser i samme frekvensbånd afsat til samme konkrete anvendelse har udstedt færre tilladelser end det antal, der var afsat til gennemførelse af den nye auktion eller det nye offentlige udbud.
Kilde: Retsinformation.dk