Lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter § 2
§ 2. Den kompensation, som er nævnt i § 1, stk. 1, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).
Stk. 2. Den supplerende kompensation, som er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter stk. 1 med tillæg af et fast beløb på 17.333 kr.
Stk. 3. For ægtefæller finder personskattelovens § 7, stk. 5-7, anvendelse ved den beregning, der skal foretages efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Bundfradraget i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.
Kilde: Retsinformation.dk