Selskabsloven § 88
§ 88. På den ordinære generalforsamling skal der træffes afgørelse om
-
godkendelse af årsrapporten,
-
anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport,
-
eventuel ændring af beslutning om revision af kapitalselskabets kommende årsrapporter, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, og
-
andre spørgsmål, som efter kapitalselskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den udarbejdede årsrapport fremlægges.
Ekstraordinær generalforsamling
Kilde: Retsinformation.dk