Selskabsloven § 198

§ 198. Erhvervelse af egne kapitalandele mod vederlag må kun ske efter bemyndigelse fra generalforsamlingen til kapitalselskabets centrale ledelsesorgan, jf. dog § 199.

Stk. 2. Bemyndigelsen kan kun gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 5 år.

Stk. 3. Bemyndigelsen skal angive

  1. den største værdi, som de egne kapitalandele må have, og

  2. det mindste og højeste beløb, som selskabet må yde som vederlag for kapitalandelene.

Kilde: Retsinformation.dk