Selskabsloven § 159
§ 159. Hvis selskabets centrale ledelsesorgan udnytter en bemyndigelse meddelt i henhold til § 155, skal beslutningen angive
-
det mindste og det højeste beløb, selskabskapitalen skal kunne forhøjes med,
-
tegningskursen og kapitalandelenes størrelse eller antal,
-
hvornår de nye kapitalandele giver ret til udbytte,
-
de omkostninger ved forhøjelsen, som kapitalselskabet skal betale,
-
om de nye kapitalandele kan indbetales i andre værdier end kontanter, jf. § 160, eller
-
om de nye kapitalandele kan indbetales ved konvertering af gæld, jf. § 161.
Stk. 2. For det centrale ledelsesorgans beslutning efter stk. 1 finder §§ 163 og 164 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Det centrale ledelsesorgan kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af kapitalforhøjelsen.
Indbetaling i værdier eller ved konvertering af gæld
Kilde: Retsinformation.dk