Vandsektorloven § 22
§ 22. Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af miljøministeren.
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af 3 medlemmer, som udpeges efter indstilling fra henholdsvis Dansk Vand- og Spildevandsforening, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Miljøteknologi. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand.
Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for 4 år ad gangen. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem forlader bestyrelsen inden udløbet af perioden, udpeges afløseren for resten af perioden.
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter en vedtægt for fonden. Vedtægten kan indeholde bestemmelser om nedsættelse af et fondsudvalg og et rådgivende panel. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for fonden.
Stk. 5. Ved en eventuel opløsning af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond træffer fondens bestyrelse efter godkendelse af miljøministeren beslutning om anvendelse af en eventuel overskydende formue til formål som nævnt i § 21, stk. 1.
Stk. 6. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Fonden afholder udgifterne til sekretariat, til eventuel honorering af medlemmer af bestyrelsen, der skal have vederlag, til udgifter til rejser og ophold og til den øvrige administration.
Stk. 7. Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet eller et af bestyrelsen nedsat udvalg til at træffe beslutninger på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang.
Kilde: Retsinformation.dk