Vandsektorloven § 15

§ 15. Kommuner kan kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog § 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det nystiftede selskab.

Stk. 2. Miljøministeren kan, når ganske særlige omstændigheder taler for det, bestemme, at mindre vandforsyningsanlæg eller mindre omfattende vandforsyningsaktiviteter helt eller delvis skal undtages fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om opgørelsen af vandselskabernes re­gu­le­rings­mæs­si­ge åbningsbalance til brug for Forsyningssekretariatet, herunder værdiansættelsen af vandselskabernes aktiver og passiver og afskrivninger herpå samt aktivernes levetid.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om afvikling af mellemværender mellem kommuner og deres vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder.

Kilde: Retsinformation.dk