Vandsektorloven § 10
§ 10. De udgifter, der er forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, betales af
-
de vandselskaber, som sekretariatet behandler benchmarking eller fastsætter prisloft for, jf. § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, og
-
de vandselskaber, som frivilligt deltager i benchmarking, jf. § 4, stk. 3.
Stk. 2. Vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 1, betaler 31.000 kr. pr. år. Vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 2, betaler 11.357 kr. pr. år.
Stk. 3. I 2010 betaler vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 1, endvidere 14.000 kr. til dækning af Forsyningssekretariatets etableringsudgifter.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2011.
Stk. 5. §§ 6, 7 og 8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgifter efter denne lov.
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning.
Kilde: Retsinformation.dk