Lov om betalingstjenester § 114
§ 114. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 25. maj 2009
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Lene Espersen
Bilag 1
Betalingstjenester
Tjenester, der muliggør, at kontantbeløb placeres på en betalingskonto, og alle transaktioner, der er nødvendige for drift af en betalingskonto.
Tjenester, der muliggør kontanthævninger fra en betalingskonto, og alle transaktioner, der er nødvendige for drift af en betalingskonto.
Gennemførelse af betalingstransaktioner, herunder overførsel af midler til en betalingskonto hos brugerens udbyder eller hos en anden udbyder:
a)
Gennemførelse af direkte debiteringer, herunder direkte engangsdebiteringer,
b)
gennemførelse af betalingstransaktioner via et betalingskort el.lign.,
c)
gennemførelse af kredittransaktioner, herunder stående ordrer.
Gennemførelse af betalingstransaktioner, når midlerne er dækket af en betalingstjenestebrugers kreditfacilitet:
a)
Gennemførelse af direkte debiteringer, herunder direkte engangsdebiteringer,
b)
gennemførelse af betalingstransaktioner via et betalingskort el.lign.,
c)
gennemførelse af kredittransaktioner, herunder stående ordrer.
Udstedelse eller indløsning af betalingsinstrumenter.
Pengeoverførselsvirksomhed.
Gennemførelse af betalingstransaktioner, hvor betalerens samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion meddeles ved hjælp af alle former for telekommunikations-, digital- eller it-udstyr og betalingen sker til den operatør, der driver kommunikationssystemet eller netværket, og som kun agerer som mellemmand mellem brugeren af betalingstjenesten og leverandøren af varer og tjenesteydelser.
Bilag 2
Opgørelse af krav til betalingsinstitutters basiskapital, jf. § 13, stk. 1, nr. 2
- Beregningsmetoder
Metode A
Beregningsgrundlag: Instituttets faste omkostninger.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et beløb, der mindst svarer til 10 pct. af de faste omkostninger for det foregående år.
Har betalingsinstituttet endnu ikke gennemført et helt års drift på datoen for beregningen, anvendes som grundlag for beregningen de faste omkostninger, der fremgår af virksomhedens estimater for det kommende år.
Metode B
Beregningsgrundlag: Instituttets betalingsvolumen.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et beløb, der mindst er lig med summen af følgende elementer multipliceret med den omregningsfaktor k, der er defineret i punkt 2, hvor betalingsvolumenet (BV) repræsenterer 1/12 af det samlede beløb for de betalingstransaktioner, som betalingsinstituttet har gennemført i det foregående år:
a)
4,0 pct. af den pågældende del af BV indtil 5 mio. euro plus
b)
2,5 pct. af den pågældende del af BV over 5 mio. euro indtil 10 mio. euro plus
c)
1 pct. af den pågældende del af BV over 10 mio. euro indtil 100 mio. euro plus
d)
0,5 pct. af den pågældende del af BV over 100 mio. euro indtil 250 mio. euro plus
e)
0,25 pct. af den pågældende del af BV over 250 mio. euro.
Har virksomheden endnu ikke gennemført et helt års drift på datoen for beregningen, anvendes som grundlag 1/12 af det samlede beløb for de betalingstjenester, som fremgår af virksomhedens estimater for det kommende år.
Metode C
Beregningsgrundlag: Instituttets nettoindtægter.
Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et beløb, der mindst er lig med summen af følgende elementer multipliceret med den omregningsfaktor k, som er defineret i punkt 2:
a)
10 pct. af den pågældende del af den relevante indikator indtil 2,5 mio. euro plus
b)
8 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 2,5 mio. euro indtil 5 mio. euro plus
c)
6 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 5 mio. euro indtil 25 mio. euro plus
d)
3 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 25 mio. euro indtil 50 mio. euro plus
e)
1,5 pct. af den pågældende del af den relevante indikator over 50 mio. euro.
Den relevante indikator udgøres af summen af nettoindtægter, modtagne provisioner og gebyrer og andre driftsindtægter. Hvert element medtages i summen med positivt eller negativt fortegn.
Foreligger der ikke reviderede tal, anvendes som grundlag for beregningen de nettoindtægter, der fremgår af virksomhedens estimater for det kommende år.
- Omregningsfaktor
Den omregningsfaktor k, der anvendes ved metode B og C, fastsættes til:
a)
0,5, hvis betalingsinstituttet kun udbyder den betalingstjeneste, der er anført i bilag 1, punkt 6.
b)
0,8, hvis betalingsinstituttet kun udbyder den betalingstjeneste, der er anført i bilag 1, punkt 7.
c)
1, hvis betalingsinstituttet udbyder en af de betalingstjenester, der er anført i bilag 1, punkt 1-5.
Officielle noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, (betalingstjenestedirektivet) (EU-Tidende 2007 nr. L 319, s.1).
Kilde: Retsinformation.dk