Lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed § 5

§ 5. Centerets overordnede ledelse varetages af en centerbestyrelse på op til 7 medlemmer, der i deres personlige egenskab udpeges således:

  1. Op til 5 medlemmer udpeges af undervisningsministeren.

  2. 1 medlem udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

  3. 1 medlem udpeges af undervisningsministeren og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i forening. Dette medlem skal så vidt muligt være tilknyttet et tilsvarende udenlandsk center.

Stk. 2. Centerbestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Bestyrelsesmedlemmerne kan genudpeges én gang.

Stk. 3. Centerbestyrelsen vælger sin formand af egen midte.

Stk. 4. Centerbestyrelsen fastlægger centerets organisation, herunder etableringen af decentrale enheder. Bestyrelsen sikrer, at centeret deltager i nationale og internationale netværksdannelser med andre væsentlige interessenter inden for undervisning i natur, teknik og sundhed.

Kilde: Retsinformation.dk