Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark § 6

§ 6. For selskaberne, jf. § 5, gælder lovgivningen om aktieselskaber med de undtagelser, der følger af stk. 2-4.

Stk. 2. Vedtægter for selskaberne, jf. § 5, og ændringer i disse vedtægter skal godkendes af transportministeren.

Stk. 3. Transportministeren kan om spørgsmål af væsentlig betydning give selskaberne, jf. § 5, generelle eller specielle instrukser for udøvelsen af deres virksomhed.

Stk. 4. Aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved medarbejdernes valg af medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse.

Kilde: Retsinformation.dk