Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven § 8

§ 8. Kommunerne er dataansvarlig for de opgaver, der løses i Selskabet.

Stk. 2. Kommunerne overlader opgaverne, jf. §§ 6 og 7, til behandling hos Selskabet, som er databehandler for kommunerne.

Stk. 3. Selskabet handler efter instruks fra kommunerne. Selskabet skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Selskabet skal på kommunernes anmodning give kommunerne tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

Kilde: Retsinformation.dk