Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven § 18
§ 18. I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og lov nr. 389 af 27. maj 2008 og senest ved § 8 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
- § 38, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag, skal gøre dette via den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen).«
- I § 38 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Arbejdsløshedskassen, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag, skal gøre dette via SDPI-løsningen, jf. § 5 i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
-
I § 38, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
-
§ 40, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.«
-
§ 40, stk. 3, ophæves.
-
§ 43, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.«
- § 59, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.«
- § 59, stk. 8 og 9, ophæves.
Kilde: Retsinformation.dk