§ Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven · kapitel 1 af 9
Kapitel 1 – Etablering af SDPI-løsningen
LOV nr 283 af 15/04/2009
§ 1. Et af KL (Kommunernes Landsforening) 100 pct. ejet aktieselskab (Selskabet) etablerer, driver, vedligeholder og videreudvikler den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen).
Stk. 2. Formålet med SDPI-løsningen er
-
at give arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven,
-
at overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunen i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven,
-
at give kommunen administrative lettelser ved modtagelse og behandling af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven og
-
at give kommunen oplysning om atypisk sygefravær, som skal indgå i kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.
§ 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om SDPI-løsningens udformning og krav til Selskabet og dets varetagelse af SDPI-løsningen.