§ Lov om indgåelse af skatteaftaler mellem Danmark og henholdsvis Aruba, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske Antiller · kapitel 2 af 6
Kapitel 2 – Skatteaftaler mellem Danmark og Bermuda
LOV nr 1077 af 20/11/2009
§ 3. Aftale af 16. april 2009 mellem Danmark og Bermuda om udveksling af oplysninger vedrørende skatter og den ledsagende protokol af 16. april 2009 om fortolkningen eller anvendelsen af aftalen mellem Danmark og Bermuda om udveksling af oplysninger vedrørende skatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen og den ledsagende protokol er optaget som bilag 3 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen og den ledsagende protokol træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens artikel 13.
§ 4. Aftale af 16. april 2009 mellem Danmark og Bermuda til undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag 4 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens artikel 13.
§ 5. Aftale af 16. april 2009 mellem Danmark og Bermuda til undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag 5 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens artikel 4.
§ 6. Aftale af 16. april 2009 mellem Danmark og Bermuda om adgang til gensidige aftaleprocedurer i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag 6 til denne lov.
Stk. 2. Aftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens artikel 5.