← Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

§ Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning · kapitel 5 af 6

Kapitel 5 – Bemyndigelsesbestemmelser

LOV nr 477 af 17/06/2008

§ 10. Velfærdsministeren kan i særlige tilfælde undtage en kommune fra regulering af tilskud i henhold til § 2 i denne lov.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte kommuner indgår ikke i beregning af reguleringen af statens tilskud til kommuner i henhold til § 7.

§ 11. Velfærdsministeren kan bestemme, at der ikke skal foretages nedsættelse af statens tilskud til kommunerne efter denne lov, hvis den samlede kommunale skatteforhøjelse ikke overstiger et af velfærdsministeren fastsat beløb.

Stk. 2. Hvis den samlede kommunale skattestigning overstiger et af velfærdsministeren fastsat beløb, jf. stk. 1, reducerer velfærdsministeren inden for dette beløb en beregnet skattestigning for den enkelte kommune efter § 3.

§ 12. Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse og afregning af beløb i henhold til denne lov.

§ 13. Forslag til revision af denne lov fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2011-12.