Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser § 24
§ 24. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, § 12 i lov nr. 561 af 6. juni 2007, § 69 i lov nr. 562 af 6. juni 2007 og § 56 i lov nr. 346 af 14. maj 2008, foretages følgende ændring:
- Efter § 18 a indsættes:
»§ 18 b. Undervisningsministeren yder tilskud til pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal af årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for en eller flere grupper af uddannelsesforløb.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og om opgørelse af årspædagogikumkandidater.«
Kilde: Retsinformation.dk