Lov om afgift af kvælstofoxider § 6
§ 6. For registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter i overensstemmelse med § 1, stk. 2 eller 3, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding fra virksomheden registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden.
Stk. 2. For registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften i overensstemmelse med § 1, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af varer omfattet af bilag 1, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer, jf. dog § 8, stk. 4.
Stk. 3. Registrerede virksomheder, der ud over opgørelsen efter stk. 1 opgør anden udledt mængde af NO2-ækvivalenter til luften efter § 1, stk. 4, opgør den afgiftspligtige mængde af den del af virksomhedens udledning, der er omfattet af § 1, stk. 4, efter stk. 2.
Stk. 4. I andre tilfælde opgøres den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med stk. 2.
Stk. 5. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om administration af afgiftspligten efter stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk