← Lov om afgift af kvælstofoxider

§ Lov om afgift af kvælstofoxider · kapitel 2 af 11

Kapitel 2 – Registrerede virksomheder

LOV nr 472 af 17/06/2008

§ 3. Virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 2, har pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 3, foretager måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af bilag 1, nr. 1-16, og virksomheder, der forbrænder varer omfattet af bilag 1, nr. 17-19, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbrænder varer omfattet af bilag 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varer, bortset fra virksomheder, der oplagrer varer omfattet af bilag 1, nr. 17-19.

Stk. 5. Virksomheder, der opfylder betingelserne for bundfradrag efter § 10, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført varer som nævnt i bilag 1, uden at afgiften er berigtiget.