Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) § 8
§ 8. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fratage en revisor godkendelsen, hvis revisor har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. og derover. Godkendelsen kan fratages, indtil forholdet er bragt i orden. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter § 52 og om fristen herfor.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fratage en revisor godkendelsen, hvis
-
revisor nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol, jf. § 29, eller
-
revisor ikke opfylder kravene i § 4 til efteruddannelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan, hvor revisor alene mangler at gennemføre en mindre del af efteruddannelsen, fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal opfylde de krav til efteruddannelsen, der er fastsat i medfør af § 4, stk. 2.
Virkning af bortfald m.v.
Kilde: Retsinformation.dk