Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) § 58
§ 58. I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 1 i lov nr. 573 af 6. juni 2007 og § 4 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
- I § 84 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»En revisor kan afsættes af den, der har valgt revisoren. En revisor, der er valgt i henhold til § 82, stk. 1, kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
- I § 84, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Meddelelsen skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, hvis fratrædelsen eller ophøret er sket inden hvervets udløb.«
-
I § 84, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 1,« til: »jf. stk. 2,«.
-
I § 156, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Hvis revisorskifte sker inden hvervets udløb, skal anmeldelsen vedlægges en fyldestgørende forklaring fra bestyrelsen på årsagen til hvervets ophør.«
Kilde: Retsinformation.dk