Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) § 42

§ 42. Medlemmer af en revisionsvirksomheds bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ og revisorer kan af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at

  1. efterkomme en anmodning om oplysninger efter § 38 eller

  2. efterkomme et påbud givet af styrelsen efter § 40.

Stk. 2. Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

Revisornævnet

Kilde: Retsinformation.dk