Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) § 21
§ 21. I revisionsprotokoller, der vedrører et årsregnskab m.v. aflagt af virksomheder som nævnt i stk. 3, skal revisor endvidere oplyse om følgende:
-
Andre ydelser end revision, der er leveret til den reviderede virksomhed af revisionsvirksomheden og dens dattervirksomheder, og
-
de foranstaltninger, der er iværksat for at mindske eventuelle trusler mod revisors uafhængighed, som dokumenteret af revisor, jf. § 24, stk. 6.
Stk. 2. I modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, skal oplysningerne efter stk. 1, nr. 1, tillige gives for koncernen som helhed.
Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af stk. 1, indtil de ikke længere opfylder kriterierne:
-
Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land,
-
statslige aktieselskaber,
-
kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, og regioner,
-
virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er omfattet af lov om forsikringsformidling, og virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a (investeringsrådgivere) i lov om finansiel virksomhed, og
-
virksomheder, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller flere af følgende kriterier:
a) En medarbejderstab på 2.500 personer,
b) en balancesum på 5 mia. kr. eller
c) en nettoomsætning på 5 mia. kr.
Rapportering om økonomiske forbrydelser
Kilde: Retsinformation.dk