§ Økologiloven · kapitel 16 af 16
Kapitel 8 – Ikrafttræden m.v.
LOV nr 463 af 17/06/2008
Ikrafttræden
§ 26. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 29. juni 2006, idet dog § 15 forbliver i kraft.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov eller anden lovgivning. Overtrædelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Gyldighed for Færøerne og Grønland
§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 17. juni 2008
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Eva Kjer Hansen