← Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

§ Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder · kapitel 6 af 7

Kapitel 6 – Straffebestemmelser

LOV nr 307 af 30/04/2008

§ 9. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder en karantæne meddelt efter § 2,

  2. beskæftiger kontrollører, som ikke har autorisation efter § 4, eller

  3. overtræder et forbud meddelt efter § 7.

Stk. 2. Under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 3. Forsøg på overtrædelser omfattet af stk. 1, nr. 1, er strafbart.

Stk. 4. I regler udstedt i medfør af denne lov kan det fastsættes, at overtrædelse af reglerne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.