LEP-loven § 33
§ 33. Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af undervisningsministeren, jf. § 25, fastsættes tilskuddet efter § 32 i overensstemmelse hermed.
Stk. 2. Ved optag ud over det fastsatte antal studiepladser reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår.
Stk. 3. Hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at medføre.
Kilde: Retsinformation.dk