LEP-loven § 15 f
§ 15 f. Godkendelse af en uddannelse efter § 15 c og godkendelse af udbud efter §§ 15 d og 15 e kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, har akkrediteret uddannelsen henholdsvis udbuddet positivt.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan afslå at lade en ansøgning om godkendelse af forslag til en ny uddannelse og forslag til et nyt udbud akkreditere, samt undlade at lade et eksisterende udbud akkreditere efter § 15 h, stk. 1, hvis det vurderes, at der ikke er behov for den pågældende uddannelse eller det pågældende udbud.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af og dokumentation til ansøgninger om godkendelse efter §§ 15 c-15 e og regler om procedure for behandling af sådanne ansøgninger.
Kilde: Retsinformation.dk