Lov om fremme af vedvarende energi § 29

§ 29. Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima- og energiministeren. Tilladelsen gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges.

Stk. 2. Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-28 og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Stk. 3. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-28, om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Stk. 4. Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 22-25 og 29 kan med klima- og energiministerens tilladelse overdrages til andre.

Kilde: Retsinformation.dk