Lov om fremme af vedvarende energi § 2
§ 2. Loven finder inden for det i § 1 nævnte formål særlig anvendelse på
-
pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder,
-
foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller,
-
adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet,
-
tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og
-
regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.
Stk. 2. Ved vedvarende energikilder forstås bl.a.: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme.
Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer som kan betegnes som vedvarende energikilder.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
Stk. 5. Elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, er tillige omfattet af lov om elforsyning.
Kilde: Retsinformation.dk